planter

Klokke-Lyng

Klokke-Lyng er en 10-25 cm høj, stedsegrøn dværgbusk med en tuet og lidt ranglet vækstform. Den har forholdsvis store, klokkeformede blomster, og det sammen med dens hårdførhed har betydet, at planten bruges en del som bunddække i surbundsbede.

Klokke-Lyng hører hjemme på de vådeste dele af hederne, og den vokser i fuld sol på mager, sur og fugtig bund overalt i Vesteuropa, inklusive Danmark

Revling     

Revling vokser især nord for Danmark og har sin sydgrænse i Nordtyskland, den foretrækker de lidt mere kystprægede forhold. Planten er tolerant over for salt og vind, men tåler ikke for fugtig jord. Den dominerer især i de sene successionsstadier, når heden er blevet gammel. Her må de andre planter indrette sig efter revlingen. Revling er følsom over for en række forstyrrelser. Den dør fuldstændig ud efter brand, og den er meget følsom over for dyrenes tramp og anden færdsel. Derimod ædes den ikke af hverken husdyr eller vildt. Revling skades af frost- eller tørke, og den kan da dø ud på større arealer. Et tæt dække af revling er derfor tegn på, at heden har ligget hen uden forstyrrelser gennem længere tid.

Tyttebær

Tyttebær er en 5 - 20 cm høj dværgbusk med blanke grønne blade, der på undersiden er lysegrønne med mørke prikker. De saftige bær har en frisk smag og indeholder meget æblesyre, benzosyre og ravsyre, så de kan opbevares i deres egen saft uden at gære. De er velegnet til syltetøj

Bølget bunke 

Bølget bunke er en tæt tueformet græs, som især findes på heder, i klitter og i nåleskove. Bølget bunke har parvise blomstrede småaks på bølgede, glatte grene.

Bølget bunke truer lyngen på mange heder, fordi den kvæler lyngplanterne med sit tætte rodnet.

Skovfyr

Skovfyr er et nåletræ, som kan blive op til 30 meter højt. Barken er gråbrun og dybt furet. Den sprækker op i tykke flager. Med alderen bliver barken rødgul foroven på stammen. Det er let at kende lidt ældre skovfyr på den rødlige bark. En ung skovfyr er kegleformet som et juletræ, med grene der vokser i kranse omkring træet. En gammel skovfyr har store spredte grene, der danner en uregelmæssig ofte højtsiddende krone. Efter bestøvningen modner frøene i koglerne. Det er dog først i løbet af koglens tredje år, at frøene er modne. På det tidspunkt er koglerne blevet 5 – 6 cm lange, og sidder så de bøjer ned fra skudde-ne. De modne frø drysser ud af koglerne. Hvert frø er forsynet med en lille vinge. Frøene spredes ved vindens hjælp. Skovfyrs nåle er 4 – 6 cm lange. De er blågrønne og sidder sammen parvis.