Om området

Heder og klitter i Sønderlygum

Området er domineret af indlandsklitter som er opstået ved sandflugt i slutningen af sidste istid.

De fleste danske heder er dannet ved menneskers virke. Heden bredte sig særlig hurtigt fra omkring år 1600 frem til år 1800. Først omkring år 1830 begyndte heden at gå tilbage i stor hast.

Hede opstår, når en række betingelser er opfyldt:

• tilbagevendende afgræsning
• afbrænding
• skrælning af "hedetørv"                                                       
• udpint jord (især mangel på kvælstof)
• sur jord (lav pH)
• stort nedbørsoverskud
• intet fødegrundlag for stor regnorm.

Når disse forhold opstår, vil der ske en indvandring af dværgbuske, specielt hede lyng, men også en hel række af følgeplanter, som næsten altid ses sammen med den. Tidligere opfattede man hederne som ren natur, og det var baggrunden for, at man mente, at det var nok at frede områderne. Tiden har vist, at fredning øjeblikkeligt sætter gang i successionen hen mod skov.

Hede kan måske netop beskrives som et kunstigt fastholdt successionstrin på vej fra nøgen, udpint jord til løvskov. 

Succession er et fagligt udtryk inden for økologi, hvor det betegner den udvikling, som sker med plante- og                                                                                                           dyresamfundene på et område i løbet                                                                                                         af et vist antal år

I udgangen af det 18. århundrede var der  brede heder og klitarealer. Så begyndte man at rejse skov omkring området. Hede var i fortiden uopdyrkede områder uden skov. Næsten alle fortidens heder er opdyrket på nær nogle få på særlig dårlig jord.

I dag bliver disse naturlige landskaber bevaret. Disse indlandsklitter i Sønderlygum er den største indre hede i Slesvig-Holsten.

De få overlevende klitter i  Sønderlygun er nu under beskyttelse.




 Her bor nu mange truede dyre- og plantearter