Insekter

Sandhvepsen
Sandhvepse hører til de største gravehvepse i Danmark. Stor sandhveps (Podalonia) indsamler store larver af natsommerfugle og bygger først en rede, når en foderlarve er fundet. Larven stikkes flere gange i centrale dele af nervesystemet med giftbrodden. Sandhvepsen bider tillige i det nervecenter, der styrer kindbakkernes bevægelser. Dette forhindrer foderlarven i senere at beskadige sandhvepsens æg eller larve. Foderlarven, der ofte vejer mere end sandhvepsen, slæbes med besvær hen over jorden og gemmes fx i en græstot, hvor myrer ikke så let finder den. Sandhvepsen indprenter sig dette sted og begynder et sted i nærheden at udgrave en rede. Herunder tilser den ofte larven og jager evt. myrer og andre gravehvepse væk. Når reden er færdig, slæbes larven ned i denne, og et æg lægges på larven. Herefter lukkes reden med sand, som sandhvepsen stamper fast med en lille sten. Til slut tilslører sandhvepsen redestedet med visne plantedele og andet materiale fra omgivelserne og begiver sig ud for at finde en ny sommerfuglelarve.






Dansefluer

Dansefluen (Empididae) familie af fluer, der sammen med styltefluer udgør en basal udviklingslinje inden for de højerestående fluer. Det er 1,5-12 mm lange, slankt byggede rovinsekter, der griber og udsuger andre insekter. Denne levevis afspejler sig i, at alle arter har udviklet en sugesnabel, ligesom benene ofte har kraftige torne eller rækker af fjerformede børster. Dansefluer danner sværme i forbindelse med pardannelsen. Der findes talrige arter i nordlige tempererede egne; i Danmark ca. 200 arter. 
Dansefluer er Danmarks største danseflue der bliver 7 - 11 mm. Den er almindelig i forsommeren på blomster og ses oftes i haver.

Mariehøneederkop

Mariehøneedderkoppen er ret sjælden i Danmark og findes kun i Jylland. Edderkoppen kræver sol og varme, og den lever på sydvendte, sandede skråninger, heder og i lyngbakker. Mariehøneedderkopper lever nede i jorden i et lodret, rørformet silkespind med et fladt fangstspind over åbningen.

Kønsmodne hanner har rød bagkrop med sorte pletter og sorte ben med blåhvide striber. Hunnen og ungerne er helt sorte. Mariehønedderkopper har kraftige kæber. 

Hunnen lever hele livet under jorden, men kønsmodne hanner går på vandring efter hunner i april og maj. I disse måneder kan man være heldig at se hannen. Efter parringen bliver hannen ædt af hunnen. Når æggene klækkes, dør hunnen, og ungerne æder hende.